-Når man som familie selv vil tage ansvaret – med professionel støtte i ryggen
I 2025 kontakter en familie The Nursing Agency med et klart ønske: De vil selv overtage arbejdsgiveransvaret for deres fars plejeteam, som gennem flere år havde været tilknyttet via et andet plejebureau. Familien havde allerede tilbudt deres faste plejeteam direkte ansættelse og ønskede nu en løsning, hvor de kunne bevare kontinuiteten – men med større fleksibilitet og økonomisk overblik.
Gennem familiens advokat blev vi inviteret ind som rådgiver og faglig sparringspartner i overgangen. The Nursing Agency har bistået med omfattende vejledning om, hvordan man som privat familie bliver arbejdsgiver for et plejeteam, herunder:
– Hvilke registreringer der skal foretages
– Hvilke lovpligtige forsikringer der skal tegnes
– Hvad der udgør et fair og bæredygtigt lønniveau for plejepersonalet
Familien har selv – via deres advokat – udarbejdet ansættelseskontrakter og juridiske dokumenter. The Nursing Agency har haft fokus på at sikre kvalitet og struktur i den daglige drift og har stået for:
– Opsætning af journalsystem og dokumentationspraksis
– Udarbejdelse af kliniske instrukser og faglige vejledninger
– Implementering af vagtplansystem tilpasset familiens behov
– Gennemførelse af APV og anden arbejdsmiljødokumentation
Derudover varetager vi fremadrettet:
– Et månedligt teammøde i hjemmet med supervision og faglig sparring af det faste personale i hjemmet
– Daglig gennemlæsning og kvalitetssikring af journalnotater de første seks måneder
– Vagtberedskab ved sygdom og fravær i teamet
– Rekruttering og oplæring af nye medarbejdere efter behov
Ved at overgå fra det tidligere plejebureau til The Nursing Agencys fleksible løsning har familien allerede opnået en markant månedlig besparelse – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod oplever de større gennemsigtighed, faglig tryghed og mere tilfredshed på deres plejeteam, der hver dag er med til at sikre farens trivsel i eget hjem.



