I den sene sommer kontaktes The Nursing Agency af et ældre ægtepars børn. Deres mor er for nogle år siden blevet diagnosticeret med demens. Deres far har indtil nu passet hende og taget over på alle opgaver i hjemmet i takt med, at hendes kræfter og færdigheder har taget af.
Da faderen pludselig selv bliver indlagt, står familien i en ny og svær situation. For første gang i mange år kan moderen ikke længere være hjemme, men må indlægges på en midlertidig plads på et rehabiliteringscenter. For hende bliver adskillelsen fra sin mand en voldsom belastning. Hun mister sin tryghed, sit faste holdepunkt – og i mødet med de nye rammer og personale, der ikke kender hende, bliver hendes aftagende sprog en barriere.
Børnene ser deres mor miste fodfæste både psykisk og fysisk. De er bekymrede og rækker derfor ud efter hjælp. The Nursing Agency træder til for at støtte familien i denne svære overgang. Vi hjælper med både fysisk, psykisk og praktisk omsorg: ledsagelse til besøg mellem ægtefællerne, træning og daglig støtte, så hun får en roligere og mere tryg hverdag. Vi ledsager hustruen til diverse lægeaftaler, tandlæge samt tager på hyggelige ture rundt i området. Herunder museum, café og lange gåture i nærområdet.
Under indlæggelsen tager moderen den svære beslutning om at sige ja til en permanent plejehjemsplads. Adskillelsen fra hendes mand bliver dermed livslang. Vores opgave er nu at være den kontinuerlige støtte, der giver både hustru, ægtefælle og familien en følelse af nærvær, værdighed og omsorg – selv i en tid, hvor livet har forandret sig for altid.



